Landets største fonde kan se frem til betydelige ekstraudgifter, når de fra næste år bliver omfattet af de nye regler for bæredygtighedsrapportering, som i disse dage behandles i Folketinget.
Med EU's nye rapporteringskrav, som går under navnet CSRD-direktivet, skal de store fonde på linje med deres finansielle regnskaber indsamle og dele data, der gør det muligt at måle deres deres sociale og klimamæssige aftryk på ikke mindre end 84 forskellige parametre.
"Det bliver en stor administrativ byrde for fondene at implementere de her regler. Det er vanskeligt at sige allerede nu, hvad det konkret kommer til at koste de enkelte fonde i meromkostninger til administration og rapportering. Men det bliver ganske betydelige omkostninger," siger Henrik Steffensen, partner i revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC og rådgiver for flere af landets store fonde.
Erhvervsstyrelsen har ikke tal på de forventede omkostninger for fondene, oplyser styrelsen til Fundats. Men de samlede omkostninger for erhvervslivet løber ifølge beregninger fra styrelsen op i 10,8 milliarder kroner alene til omstillingen, hvorefter de løbende udgifter lyder på 7,4 milliarder kroner om året.
Udgifterne til den nye bæredygtighedsrapportering omfatter både CSRD og den såkaldte taksonomiforordning, som indebærer rapportering om miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
"Erhvervsstyrelsens opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser viser, at CSRD medfører store omkostninger for dansk erhvervsliv," skriver styrelsen selv om de nye tal.
Man kan sige, at fondene bliver tvunget til at fokusere mere på hele bæredygtighedsagendaen. Og det tror jeg sådan set, at mange kan se er en god idé. Det er bare en meget bekostelig måde at gøre det på.
Henrik Steffensen – partner, PwC
Tallene dækker over, at implementeringen af CSRD vurderes at koste cirka seks milliarder kroner i forbindelse med, at erhvervslivet omstiller sig til reguleringen første gang, og derefter cirka fem milliarder kroner årligt i løbende omkostninger. Taksonomiforordningen udløser de resterende 4,8 milliarder kroner i omstillingsomkostninger og 2,5 milliarder kroner årligt i løbende omkostninger.
"Jeg kan ikke huske, at man i Danmark nogensinde før har lavet lovgivning, der på én gang har medført så store omkostninger for så få virksomheder," siger Henrik Steffensen.
Europas mand på månen
De nye rapporteringskrav, som både er blevet beskrevet som en del af "en grøn regeltsunami" og som "alle tiders bureaukratiske monster", omfatter tilsammen over 1.100 datapunkter fordelt på de 84 forskellige rapporteringparametre.
CSRD og taksonomiforordningen er en del af EU's såkaldte Green Deal, som blev godkendt i 2020 med det overordnede formål at gøre EU klimaneutralt i 2050 og dermed opfylde Parisaftalen.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen udråbte dengang den grønne aftale som Europas "mand på månen-øjeblik" og bebudede, at klimapolitik er Europas nye vækststrategi.
De nye rapporteringskrav skal blandt andet bidrage til bekæmpelsen af greenwashing og tvinge erhvervslivet til at stå til ansvar for sin indvirkning på klima, miljø, sociale forhold og arbejdstagerrettigheder.
Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter bedre kan kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder, som det hedder i lovforslaget.
"Man kan sige, at fondene bliver tvunget til at fokusere mere på hele bæredygtighedsagendaen. Og det tror jeg sådan set, at mange kan se er en god idé. Det er bare en meget bekostelig måde at gøre det på," siger Henrik Steffensen.
De høje indledende omstillingsomkostninger skyldes, at virksomheder og fonde skal investere i at omstille deres medarbejderes kompetencer og arbejdsgange, ligesom der skal investeres i nye IT-systemer for at sikre, at virksomheden kan rapportere efter de kommende regler, skriver Erhvervsstyrelsen. De høje årlige omkostninger fremover skyldes blandt andet, at virksomhederne løbende skal indhente og bearbejde oplysninger fra egne systemer, datterselskaber og værdikæden.
"Det handler om, at man internt i koncernen skal have lavet en masse nye procedurer for at sikre, at man kan rapportere på alle de her forhold. Der er betydelige omkostninger forbundet med dataindsamling, med at få lavet rapporter, at opstille politikker samt den løbende kontrol af, hvorvidt man overholder de politikker," siger Henrik Steffensen.
Fakta: CSRDEU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, i daglig tale CSRD, bygger videre på de velkendte ESG-værdier (Environment, Social, Governance) og indebærer rapportering efter 12 såkaldte ESRS-kategorier (European Sustainability Reporting Standard), som dækker over i alt 84 rapporteringskrav.
Generelt
ESRS 1: Generelle krav
ESRS 2: Generelle oplysningerE - Environment
E1: Klimaforandringer
E2: Forurening
E3: Vand- og havressourcer
E4: Biodiversitet
E5: Cirkulær økonomiS - Social
S1: Egne ansatte
S2: Ansatte i værdikæden
S3: Omgivende samfund
S4: Forbrugere og slutbrugereG - Governance
G1 : Forretningsetik
Kunne have udeladt fonde
For de store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber træder CSRD-rapporteringskravene i kraft i regnskabsåret, der starter i 2024. For de store erhvervsdrivende fonde træder kravene i kraft næste år. Det gælder de fonde, som har en balancesum på mindst 195 millioner kroner, en nettoomsætning på mindst 391 millioner kroner eller mere end 250 ansatte. En fond opfattes som stor, hvis den overskrider to af de tre kriterier i to regnskabsår i træk.
For erhvervsdrivende fonde med dattervirksomheder gælder rapportering for koncernen som helhed, hvis den samlet set lever op til kriterierne. Forslaget indeholder imidlertid særlige undtagelser for fonde, hvis dattervirksomheder selvstændigt laver bæredygtighedsrapportering.
Fondene er egentlig ikke omfattet af EU's direktiv, men man har fra dansk side ønsket, at reglerne også skal gælde for erhvervsdrivende fonde, der lever op til de førnævnte kriterier. En beslutning, som Henrik Steffensen og PwC tidligere har opponeret mod.
"Det er ikke et krav i direktivet, at fondene skal omfattes af disse regler. Så vores holdning har været, at man burde undlade at tage dem med i første omgang," siger Henrik Steffensen.
"Der er mange selskaber og koncerner, der skal overgå til disse regler, og det skal gå ret stærkt. Ingen kender rigtig reglerne, og der er ingen erfaring på området. Det er uhensigtsmæssigt, at alle kommer til at slås om de samme ressourcer i form af rådgivere og medarbejdere med kompetencer på det her område. Hvorfor så ikke nøjes med at tage dem med, som er påkrævet i direktivet? Så kunne vi jo efterfølgende tage fondene med, hvis ordningen fungerer godt. Det har man ikke ønsket. Så nu kommer fondene altså med fra start allerede i 2025," siger han.
De nye regler forventes vedtaget af Folketinget inden sommerferien.
